Facaderenovering i Vejle & omegn
Giv din gamle facade nyt liv
Er din facade begyndt at se lidt trist ud, kan du puste nyt liv i den med en grundig facaderenovering. Hos KRM Byg er vi eksperter i alle former for facaderenoveringer og kan give din facade et smukt, moderne og opløftende udseende. Facaden er ofte det første, andre lægger mærke til, når de kigger på et hus, og en godt vedligeholdt facade kan få værdien på dit hjem til at stige.
Facaderenovering efter dine ønsker
Uanset om du ønsker, at vi skal stå for en totalrenovering af facaden eller blot en enkelt opgave, såsom pudsning eller maling, kan du regne med at se et eksemplarisk og solidt resultat. Vi stræber til enhver tid at levere den mest optimale løsning, der opfylder dine ønsker og behov. Vi er med dig hele vejen og kommer meget gerne med gode råd og vejledning undervejs.
Selvrensende og diffusionsåben maling
Vi anvender selvrensende og diffusionsåben facademaling fra Lotusan, som kan males op til 19 gange. Denne type maling får snavset til at løbe væk med regnen. Din facade forbliver derved ren og smuk gennem længere tid.
Få et uforpligtende tilbud på facaderenovering
Har du spørgsmål, eller ønsker du et uforpligtende tilbud på facaderenovering, så tøv ikke med at kontakte os. Du kan ringe til os på telefon 29 93 66 46 eller skrive til os på mail krmbyg.info@gmail.com. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.